A parody of Queen's "Don't Stop Me Now" on Trump & the US Midterms

Artiklen handler om det nordiske »Marienborg-manifest«, som otte stats- og regeringsledere fra Danmark, Færøerne, Grønland, Sverige, Norge, Island, Finland og Åland lancerede i forbindelse med Nordisk Ministerråd i Helsinki. I manifestet tager lederne afstand fra en naiv tro på teknologiens positive effekter og varsler et opgør med tech-giganternes kolonisering af børns og unges liv, samtidig med at de understreger, at den digitale verden skal tjene børnenes interesser frem for omvendt.

Baggrunden er den såkaldte overvågningskapitalisme, et begreb skabt af Harvard-professor Shoshana Zuboff i 2018 og beskriver en forretningsmodel, hvor menneskers adfærd og præferencer udtrækkes som data og udbyttes til profit. Dansk statistik viser, at knap tre af ti unge mellem 15 og 19 år bruger mere end seks timer dagligt på skærme.

Zuboff kalder manifestet for »markeringen af et historisk vendepunkt« i kampen mellem tech-giganter og demokratiske værdier og minder om de skader, hun forudsagde allerede i 2018: afhængighed, depression, angst og svækkede kognitive evner hos børn og unge. Juraprofessor Jessica Silbey fra Boston University betegner manifestet som »monumentalt« og håber, det kan inspirere amerikanske delstater til lignende regulering. Endelig fremhæver professor Mikkel Flyverbom fra Copenhagen Business School, at dokumentet bryder med den dominerende »disruptionsfortælling« ved at sætte børnebeskyttelse og hensynet til samfund og demokri forud for teknologiudviklingen i stedet for at behandle teknologien som en ustoppelig naturkraft.

I sin nyeste bog opfordrer den hollandske historiker Rutger Bregman til, at vi opgiver unyttige job og i stedet udviser moralsk ambition ved at dedikere vores talent til at løse verdens store problemer som klima, sult og sygdom. Han peger på, at hver fjerde lønmodtager tvivler på samfundsværdien af deres arbejde, hvilket han ser som et enormt spild af ressourcer i velbetalte, men indholdstomme konsulent- og finansstillinger. Hvor Bregmans tidligere bestseller Det gode menneske roste menneskeheden, er hans nye budskab et hårdt opgør med passivitet og veluddannedes tidsspild. For at tiltrække de klogeste hoveder har han stiftet organisationen The School for Moral Ambition, som forsøger at gøre det statusfyldt og cool at arbejde for en bedre verden frem for blot at jagte en høj løn.

For at skabe reelle forandringer mener Bregman, at man skal undgå illusionen om moralsk renhed og i stedet arbejde stærkt pragmatisk. Han opfordrer til, at man indgår kompromiser og alliancer på tværs af uenigheder, da politiske og samfundsmæssige sejre opnås gennem magt og samarbejde snarere end berøringsangst. Konkret råder han folk til at udse sig felter med størst mulig effekt for indsatsen, finde stærke fællesskaber og turde sætte noget af sit eget omdømme eller sine ressourcer på spil for at drive en reel forskel.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har fået Danmarks Statistik til at undersøge trivsel og mental sundhed blandt 6.000 lønmodtagere – og har fundet et markant sammenfald mellem højt stressniveau og negativ påvirkning fra sociale medier. Andelen af danskere med høj stress er steget kraftigt – i 2025 til 29,5 procent, 40 procent flere end i 2010, viser Den Nationale Sundhedsprofil. Forsker Ziggi Santini er ikke overrasket: Hans eget studie fra 2024 viser, at 2,3 procent af voksne er afhængige af sociale medier i et omfang, der ligner ludomani, mens seks ud af ti udviser afhængighedssymptomer i større eller mindre grad. Fundene kommer, mens debatten ellers har koncentreret sig om børn og unges skærmforbrug.

Blandt de mest stressede lønmodtagere oplyser 18 procent, at sociale medier ofte påvirker deres selvbillede negativt – næsten fire gange flere end blandt øvrige lønmodtagere. Og 12 procent føler sig ofte rastløse eller urolige, hvis de i længere tid ikke kan bruge sociale medier – tre gange flere end de øvrige. DA's direktør Mina Bernardini er overrasket over "de store spring i tallene", men understreger, at det ikke viser, at sociale medier er dårlige for alle. Ifølge DA kan sociale medier skabe en uheldig sammenligningskultur samt fjerne tid til ro og restitution.

Både Santini og FH's næstformand Flemming H. Grønsund påpeger, at undersøgelsen intet siger om kausalitet – om sociale medier fremkalder stress eller er et symptom på det. FH advarer mod, at DA bruger analysen til at flytte fokus fra arbejdspladsens ansvar: Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er arbejdet den vigtigste stresskilde for over halvdelen af de stressede. DA afviser, at det er en afledningsmanøvre, men mener, at debatten skal nuanceres: Fokuserer man kun på arbejdspladsen, "kommer vi aldrig til roden af stressproblemet", siger Bernardini.

En ny rapport fra SDU viser, at danske unges alkoholforbrug hænger nøje sammen med forældrenes holdninger. Rapporten bygger på interviews med 14-17-årige samt en spørgeskemaundersøgelse blandt over 2.700 unge mellem 15 og 17 år – en aldersgruppe, som ifølge Sundhedsstyrelsen slet ikke burde drikke alkohol.

Hvis forældrene er alkoholpositive, drikker de unge i gennemsnit 13 genstande om ugen mod 4,9 for unge med mere restriktive forældre. De er også mere tilbøjelige til at binge-drikke, hvilket er mest sundhedsskadeligt. 63 procent af de unge mener, at deres forældre synes, det er okay at drikke sig fulde, og halvdelen tror, at forældrene betragter fuldskab som en naturlig del af ungdommen. Kun 16 procent af forældrene forsøger at udskyde barnets alkoholdebut, mens 55 procent af de unge har hørt forældrene underholde med egne drukhistorier – noget, der opfattes som en accept af alkohol som sjov og harmløs.

Link til rapporten fra SDU, forfattet af Veronica Pisinger, Sofie Kruckow, Amalie Frydenlund Gregersen, Janne S. Tolstrup og støttet af Kræftens Bekæmpelse

Op til det svenske riksdagsvalg 13. september viser der sig en markant politisk kønskløft blandt de unge – en udvikling, der blev tydeliggjort ved valget i 2022 og som forskere betegner som historisk stor polarisering. Artiklen tager udgangspunkt i Youth Takeover-festivalen i Lund, hvor unge politisk interesserede ni dage før valget debatterer emner som tryghed i skolen – ikke mindst efter sværdangrebet på et svensk gymnasium i august, hvor en 17-årig pige blev dræbt.

Forskning fra SOM-instituttet ved Göteborgs Universitet viser, at unge mænd og kvinder er rykket politisk langt fra hinanden: 52% af unge mænd betragter sig som højreorienterede – det højeste nogensinde siden undersøgelsernes start i 1986 – mens kun 24% betragter sig som venstreorienterede. Blandt unge kvinder er 43% venstreorienterede, og kun 2% definerer sig som konservative mod en fjerdedel af mændene Mændene prioriterer energi, kriminalitet, skat og migration, mens kvinderne især går op i sundhed, klima og uddannelse

Ph.d.-studerende Jakob Ahlbom fra Stockholms Universitet forklarer, at det især er de unge mænd, der har flyttet sig mod højre – de unge kvinder har haft nogenlunde samme politiske ståsted i mange år. Forskningen kan dog ikke forklare årsagen. Den bedste hypotese er, at sociale medier spiller en rolle, da mænd og kvinder forbruger vidt forskelligt indhold, hvilket kan præge deres holdninger og stemmegivning. Også en generel drejning mod værdipolitik i den politiske debat kan medvirke til polariseringen.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) udtaler sig i et interview om regeringens arbejde med at etablere udrejsecentre uden for EU. Fredag mødes "femlandegruppen" (Danmark, Tyskland, Holland, Østrig og Grækenland) i København, og målet er en aftale omkring nytår, så et pilotprojekt kan starte i 2027. Han betegner sig selv som "ret begejstret" for projektet.

Tilgangen er transaktionel – "noget for noget". Bistandsmidler indgår i byttehandlerne, der er afsat penge på finansloven, og også fx uddannelsesaftaler kan indgå. Partnerlandene holdes hemmelige, men pressen har nævnt Rwanda, Uganda, Ghana og Usbekistan. Løkke fremhæver Syrien-rejsen som eksempel: Danmark gav millioner til genopbygning mod, at Syrien tager imod ca. 80 dømte syrere med udvisningspåbud.

Ifølge Løkke skal succesen måles på europæisk plan snarere end på antal udsendte fra Danmark. Målet er at fjerne "pull-faktoren": Hvis migranter ved, at de risikerer at ende i et udrejsecenter i fx Afrika, vil færre tage afsted – og Europa får større kontrol og mindre afhængighed af autoritære ledere, der bruger migration som pres.

Om kritikken af vilkår og menneskerettigheder svarer han, at den europæiske ramme skal indeholde minimumskrav, og at aftalerne kan imødekomme bekymringerne – men det kræver "betalingsvilje". Hans insisteren på europæisk forankring bunder i dårlige erfaringer, da hans egen regering tidligere gik enegang i udlændingepolitikken.

En ny undersøgelse fra Djøf blandt studerende på samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser viser, at 92 procent af de studerende bruger AI i deres studiehverdags — en stigning fra 77 procent i 2024. Næsten halvdelen har endda brugt AI til eksamen, og 80 procent anvender det i deres studiejob. Samtidig oplever to ud af tre studerende, at de i mindre grad eller slet ikke har modtaget tilstrækkelig undervisning i, hvordan teknologien bør anvendes.

Hovedproblemet er ifølge både studerende og fagforeningsrepræsentanter, at debatten om AI på universiteterne har handlet for ensidigt om snyd og eksamensregler. Det har skygget for et lige så vigtigt fokus på, hvordan de enkelte fag kan og bør integrere AI i undervisningen. Studerende efterlyser undervisning i AI's begrænsninger, muligheder og etik — ikke nødvendigvis teknisk prompting-træning, som kan være forældet, inden de er færdiguddannede.

Arbejdsmarkedsperspektivet er en central bekymring. Undersøgelsen viser, at 30 procent af de studerende i mindre grad eller slet ikke føler sig rustet til at bruge AI i arbejdslivet, mens kun 37 procent føler sig i høj eller meget høj grad klædt på. Kontrasten mellem universitetet og arbejdspladserne er markant: flere virksomheder, herunder advokatkontorer, har systematisk oplært medarbejdere i AI-brug, mens universiteterne stort set har undladt det.

Fra universiteternes side forklarer Danske Universiteter, at man bevidst "skynder sig langsomt" for at sikre, at tilpasningerne bygger på et fagligt grundlag. Direktøren mener dog ikke, at de nuværende studerende står dårligt rustede, da de har et solidt fagligt fundament og en kritisk sans. Fremtidige årgange skal dog blive bedre klædt på til AI-anvendelse.

En ny rapport fra Roskilde Universitet, "Danskernes brug af nyhedsmedier 2026", viser, at unge mellem 18 og 24 år nu er den aldersgruppe i Danmark, der er mest villige til at betale for nyheder på nettet. Hele 26 procent af de unge har betalt for et online nyhedsmedie inden for det seneste år, hvorved de har overhalet de 55–64-årige på 23 procent.

De unge betaler dog typisk for specialiserede nyhedstjenester inden for fx forretning, teknologi eller hobbyer – modsat de ældre, som i højere grad abonnerer på traditionelle medier som store aviser og tv-stationer. De 35–54-årige er fortsat de mindst betalingsvillige.

Samlet set er danskernes betalingsvillighed steget til 20 procent, hvilket dog er markant lavere end i vores nordiske nabolande: Norge ligger øverst med 40 procent, og Sverige følger efter med 32 procent. Ifølge rapporten skyldes forskellen blandt andet, at nordmænd og svenskere i højere grad prioriterer at betale for lokale nyhedsmedier på nettet.

Link til selve rapporten

Højt overraskende har regeringen fået flertal i Folketinget for sin linje efter hastedebatten om flygtningestrømme til Ceuta. For flere medlemmer af Dansk Folkeparti glemte at stemme

Jeg er vild med hvor mange blomster der er over alt!