AI-snak til side, så må der sgu da være nogle kunstnere i dette land, der kunne ramme Frederiks ansigtsproportioner bedre end denne kunstner kunne. Kan godt lide de symbolske detaljer med margeritterne og det halvabstrakte look + at farvevalget til baggrunden er meget følsomt og håbefuldt, men på en eller anden mystisk måde har kunstneren ikke formået at arbejde nok med sine values så Kongen træder i fokus og er et tydeligt subjekt i maleriet.
Det vigtigste ved et klassisk portræt - især af en kongelig - er at HOVEDET er fokuspunktet og det første man bliver draget mod. Det betyder også, at det er der de stærkeste kontraster mellem lys og skygge bør optræde så øjet bliver ledt derhen først. Men i dette portræt er kongens mave det første jeg ser, da den har den største kontrast. Dernæst ser jeg handskerne og SÅ ser jeg hovedet, som er udvasket og falder i ét med baggrunden. Bruh. What.
Det er der, hvor det AI-generede billede tragisk nok har en bedre forståelse for kontraster, for hvis man sammenligner det med maleriet, så kan man se at AI-versionen sørger for at øge kontrasten mellem lys og skygge i kongen ansigt + kontrasten mellem hans hår og baggrunden er stor nok til, at han ikke bare falder i ét med den.
En meget hurtig måde at tjekke om der er gode values i et billede er ved at slå det over i sort/hvid. Hvis der er gode values, så kan man nemt adskille figurerne fra deres baggrunde. Hvis ikke, så falder de i ét med dem.

Case in point.
Og nej, jeg synes heller ikke at AI-versionen er god. Det ligner bare et dårligt opløst fotografi fra et dameblad, men sheesh hvor er maleriet dog skudt ved siden af. Hvis jeg havde afleveret det der til min gamle designlærer, så havde han hængt mig fra et træ udenfor og brugt mig som fastelavnstønde.