Jeg har ikke forstand på eksponeringsterapi, jeg har indtryk af at det er modbevist - at det oftere skader end gavner. Men jeg ved det ikke.

Det er slet ikke mit indtryk. Så vidt jeg forstår er det helt legitimt og noget af det der virker bedst for angst. Wikipedia skriver i hvert fald "Numerous studies have demonstrated its effectiveness in the treatment of disorders such as generalized anxiety disorder, social anxiety disorder, obsessive–compulsive disorder (OCD), post-traumatic stress disorder (PTSD), depression, and specific phobias.", du kan jo tjekke kilderne hos dem hvis du vil læse yderligere, men det er da ikke rigtigt at det skader mere end det gavner.

Hvor sikker er du på, at det er godt for barnet, at tvinge dem til at lave en præsentation for klassen?

Jeg er meget mere sikker på at det er godt end at det er skidt. Hvordan er det skidt? Okay, måske står barnet og stammer og er nervøs og har det hårdt. De synes garanteret ikke det er en fed oplevelse. Sådan havde jeg det også da jeg fremlagde i skolen første gang og jeg kan da ikke huske nogen i 3. klasse der synes det var fedt at fremlægge. Men 10. gang man fremlagde var sgu alligevel nemmere end første gang man gjorde det, og det er jo det der er hele pointen. At fremlægge første gang er noget nyt, noget skræmmende, noget pinligt. Men når alle i hele klassen har fremlagt 100 gange, så er det jo bare hverdag. Hvis du kommer til arbejdslivet og det er første gang du skal til at fremlægge, så kan det være du får en stresssygemelding i stedet for at du bare er lidt nervøs.

Vi er nødt til at have modgang mens vi stadig kan formes i vores unge år, ellers kan vi slet ikke holde til den modgang vi uundgåeligt møder senere i livet.