Det lyder som om du synes, der kun kan være plads til én type elever i folkeskolen og resten må sendes i specialskole.
Der synes jeg du lægger ord i min mund, det er da ikke det jeg siger. Men ligesom det er naivt at synes at folkeskolen kun skal tilpases én type elev, er det lige så naivt at tro at folkeskolen kan rumme alle elever. Det rigtige ligger selvfølgelig et sted imellem, men der er ikke balance i systemet i dag hvis du spørger mig. Flere med særlige behov burde få særlige tilbud. At fjerne specialskolerne har i mine øjne altid været en spareøvelse for at skrumpe budgetterne, ikke et smart pædagogisk træk fordi man syntes det var en god ide.
Det er ikke fordi vi lige frem har et skolesystem i dag, som bare oser af trivsel, og som har bevist over årtier at det bare spiller. Hverken for lærererne eller eleverne.
Det er jeg udmærket klar over, og to af grundene til den tilstand vi har i dag er da inklusion og lærerens faldende status som autoritet, hvilket forældrenes særlige krav ikke hjælper på overhoved.
Hvis der er et barn der ikke trives, men som kan opnå trivsel, ved at få en pause, så virker det som det rigtige at gøre, i stedet for at sende barnet i specialklasse.
Det er jeg sådan set ikke uenig i. De scenarier der præsenteres i artiklen kunne sagtens være noget barnet fik lov til - men det skal være på lærerens initiativ og beslutning. Forældrene skal ikke sende krav i massevis til læreren. Læreren må stå som den pædagogiske og faglige autoritet i sit eget klasselokale. Igen som jeg sagde ovenfor, det er forældrene der skal tage sig sammen og respektere lærerens stilling.
Måske det hele kan løses med mindre klasser. Det kunne det garanteret.
Dett ville sikkert hjælpe - men jeg tror stadig der er elever i folkeskolen lige nu som nok burde have et specialtilbud i stedet, men de får det desværre ikke. Selvfølgelig skal folkeskolen kunne rumme langt de fleste, men klasserne skal stadig fungere. PISA-resultaterne taler for sig selv i forhold til det her eksperiment vi har kørt på folkeskolen. Inklusionen er en del af det, lærerens manglende autoritet er en anden (og der er masser af andre faktorer selvfølgelig, men tror begge de der ting har en negativ indflydelse).
Tror mange har traumer pga en folkeskole der ikke fungerer, og mange ville have fungeret bedre fagligt og mentalt i dag, hvis de var blevet hørt og set, og ikke bare var et problem.
Nogle af de traumer kunne man have undgået med et specialtilbud hvor man netop bliver hørt og set. Specialtilbud behøver altså ikke at være en falliterklæring eller at give op på et barn - det er helt det modsatte. Man skal heller ikke gøre specialskoler til fjenden, som om målet er at flytte alle elever over i folkeskolen. Hvis nu jeg skal overdrive din retorik ligesom du gjorde med min, så synes jeg du får det til at lyde som om specialklasserne er et sted hvor eleverne bliver sendt hen for at rådne op uden at få nogen læring.
Man kan sagtens gå i specialskole og ende med at færdiggøre en universitetsuddannelse, det ved jeg faktisk personligt. At man flytter nogle elever over i et tilbud hvor der kan tages bedre hånd om deres behov, samtidig med at resten af folkeskolen kan glide mere gnidningsfrit er et win-win.