you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [S] 1 point 1 month ago (1 child)

Folkeskolen skal grundlæggende tilgodese alle børns læring og trivsel. [...]

Ja altså det er det jeg er uenig i, jeg er ikke enig med den folkeskolereform der blev lavet og den politiske målsætning om at alle børn skal i folkeskolen.

Folkeskolen kunne nok fungerer bedre/nemmere hvis man sendte alle børn med behov for støtte til specialtilbudsløsninger. Men jeg er ikke sikker på at den gevinst er det værd.

Det er selvfølgelig også svært at sige. Men PISA resultaterne og flugten fra folkeskolen til privatskoler viser i hvert fald ikke den store gevinst. Jeg er med på at der er mange andre faktorer og det er svært at sige hvor stor en rolle inklusion spiller, men jeg tror ikke det hjælper.

Det kan godt være at "tage sig sammen" får det til at lyde hårdere end jeg mener det. Jeg mener egentlig bare at forældrene skal respektere lærerens tid og autoritet og huske at deres barn altså bare er et barn af mange børn og at alle børn skal lære at fungere i et fællesskab under fælles rammer. Vores tid individualisme har taget lidt overhånd, kan man sige.

Jeg vidste ikke at forældrene ligefrem får vejledning om at kontakte skolen på den måde, det synes jeg er ret uheldigt. Det virker som om ministeriet gør skolerne en bjørnetjeneste der.

  • source
  • parent
  • hideshow 1 child comment
  • [–] 2 points 1 month ago* (last edited 1 month ago)

    Jeg tror bare vi har to forskellige ønsker for folkeskolen og vores børn.

    Jeg ønsker ikke at mine børn skal gå i en skole, hvor tilgangen er at "[et] barn altså bare er et barn af mange børn".

    Jeg forsøger altså ikke at forvride hver ting du skriver, men det lyder som helt et dystopisk ønske. Men det er vel meget sådan som virkeligheden er i folkeskolen og næsten altid har været, men derfor er det vel ikke ønskeligt.

    Det er i hvert fald ikke noget jeg ønsker at mine børn skal føle. Men selvfølgelig skal de kunne indgå i et fællesskab og rette sig under de regler og forventninger der er. Det er jeg slet ikke i tvivl om at mine børn vil kunne.

    Nu har jeg selv en datter som er alt for ordentlig. Hun laver aldrig balade i børnehaven, bryder aldrig regler, larmer og forstyrrer ikke, men hun er sensitiv over for sanseindtryk. Hun brænder sammen når hun kommer hjem, hvis hun ikke får lidt ekstra hjælp når hun er i børnehaven.

    Heldigvis kan børnehaven imødekomme det uden det koster dem ekstra. Hun får en halv times pause midt på dagen, uden en voksen hjælper hende med det ene eller det andet.

    Jeg kan godt frygte hvordan det bliver for hende at komme i folkeskolen. Men bare fordi hun er sensitiv, så synes jeg ikke hun skal i et specialtilbud, fordi støjen fra de andre påvirker hende mere end de fleste.

    Hun er også højst sandsynligt også særligt begavet, men det er heller ikke noget folkeskolen er kendt for at kunne håndtere særlig godt.

    Jeg vidste ikke at forældrene ligefrem får vejledning om at kontakte skolen på den måde, det synes jeg er ret uheldigt.

    Hvad så du så de gjorde i stedet for? Jeg synes det vil være, at give lærerene et alt for stort ansvar, hvis de skal forholde sig til om nogle af børnene kunne bruge ekstra støtte. Det tænker jeg forældrene ved bedst selv, og så kan man trække på PPR/PPV til at lave en vurdering.

    Jeg har en nevø som er enormt intelligent, og han har i den grad været en udfordring for lærerene, og har ikke haft det godt i skolen. Lærerene vidste ikke hvad de skulle stille op med ham. Jeg anbefalede min søster at tage kontakt til skolen.

    De opdagede at han er særligt begavet og sensitiv. Skolen har nu fået de rigtige værktøjer fra PPV og de har løst hans trivsel, uden at de kræver mere af lærerene i de daglige. Det kræver bare en anden tilgang, og det synes jeg skolen skal kunne rumne, og i det her tilfælde har skolen håndteret det så flot, og alle har vundet på det.

  • source
  • parent