Det virker meget privilegieblindt det her.
Det lyder som om du synes, der kun kan være plads til én type elever i folkeskolen og resten må sendes i specialskole.
Det er ikke fordi vi lige frem har et skolesystem i dag, som bare oser af trivsel, og som har bevist over årtier at det bare spiller. Hverken for lærererne eller eleverne.
Jeg har ikke selv børn i skolealderen endnu, men børn og mennesker er forskellige, og der er vel ingen grund til at presse børn ned i en kasse, som ikke passer dem. Det får vi ikke sunde børn af, eller børn som føler sig hørt og set.
Hvis der er et barn der ikke trives, men som kan opnå trivsel, ved at få en pause, så virker det som det rigtige at gøre, i stedet for at sende barnet i specialklasse.
Eller hvis et barn kan trives hvis de får et headset med noise cancelling på, hvor de stadig kan høre læreren, men ikke støjen omkring dem, så virker det også som en billig pris at betale, mod at sende et barn i specialklasse.
Måske det hele kan løses med mindre klasser. Det kunne det garanteret.
Nogen børn passer bare ikke 100 % ned i firkanten, men derfor synes jeg ikke de skal smides i specialklasse.
Tror mange har traumer pga en folkeskole der ikke fungerer, og mange ville have fungeret bedre fagligt og mentalt i dag, hvis de var blevet hørt og set, og ikke bare var et problem.