Man kan sagtens snakke om begge dele. Men hvis jeg gør det i konteksten af at ville løse et problem, så ville jeg fokusere på årsagen, og ikke på symptomerne. For du kan godt forsøge at fjerne symptomerne (og det har man forsøgt - primært ved at give lærerne og pædagogerne mere ansvar, så de skal rende hurtigere - og det stresser og presser langt mere), men når årsagen forbliver, så ændre du reelt ikke på noget. Når jeg har problemer, så går jeg efter at få ordnet årsagen, ikke symptomerne - for de forsvinder, når årsagen er ordnet. Så i stedet for at spilde en masse tid og energi, på at fikse symptomer, der alligevel ville forsvinde af sig selv, hvis man fjerner årsagen, så er jeg så pragmatisk, og fornuftig, at jeg ville fokusere min tid og energi på årsagen.