Hvad med om vi holder op med at teste for ting vi ikke kan undgå? Jeg siger ikke at vi ikke skal arbejde for at leve sundere. Men hvad formål tjener det at annoncere at samtlige produkter i en kategori er dødsens giftige? Hvis det er så skide farligt så forbyd det, i stedet for at piske en stemning op.
Og hvis det ikke er så farligt, med mindre man ikke spiser andet, så klap hesten og lad folk leve videre.
Undskyld, jeg kan godt selv se at jeg lyder som en boomer med "livets skole" anført som uddannelse på min facebook profil.
Mit opkast her, er et spørgsmål om livskvalitet og nyttevirkning. Hvis du er nået her til, så tilbyder jeg nedenstående forklaring. Men jeg undskylder på forhånd omfanget. Jeg kom lige så godt i gang 🤓
Samtlige torskerogn har åbenbart en stor mængde pfas. Det tolker jeg som at torsk ikke kan undgå at optage pfas og at det så sætter sig i rognene. Mig bekendt opdrættes torsk ikke, det er kun fangst der er kilden. Så vi kan ikke umiddelbart ændre på pfas indholdet. Hvad er nyttevirkningen så ved den pressemeddelelse?
Jeg kan ikke se at pressemeddelelsen gør andet, end at gøre folk en lille smule mere ængstelige, og for de mest inkarnerede "øko bøko" forældre kan det være at man omlægger kosten til at undgå rogn (undskyld det kaldte vi altså os selv, da ynglet stadig gik med stofble og blev slynget). De unger der nu ikke får rogn, de skal have deres n-3 og n-6 fedtsyrer fra en anden kilde. Skal det være fiskeolie og levertran? For har vi undersøgt om disse fiskeprodukter ikke også indeholder en stor mængde pfas?
Så ift folkesundheden gør pressemeddelelsen ikke noget positivt. Den gør folk bange, og øger dermed det gennemsnitlige stressniveau, samtidigt sænker bekymringen folks livskvalitet. Desuden så får den nogen børn til at spise olie med ukendt, men formodet, pfas fremfor rogn med kendt pfas. Nu skriver jeg formodet, for jeg ved det ikke. Men jeg tror godt at jeg kan fremskaffe evidens for disse postulater:
- fisk lever i vand
- torsk er fisk
- fisk, der lever i nærheden af torsk, er udsat for stort set samme sammensætning af vandet.
- svært udskillelige stoffer har en tendens til at blive opsamlet af byttedyr, og opkoncentreret i kødædende dyr.
Og så tillader jeg mig at lave følgende slutninger: torskene har opsamlet pfas i vandet, enten gennem føden eller direkte fra vandet, ergo er andre fisk også udsat for pfas og har nok også opsamlet det. Og deraf denne hypotese: uanset hvilken kødædende fisk man spiser, så udsætter man sig selv for pfas. Muligvis kan man spise multe uden at skulle bekymre sig om pfas, da multen er planteædende.
Så det er derfor jeg spørger, hvorfor lave den pressemeddelelse? Enten er pfas så farligt i de mængder man kan optage ved at spise rogn, eller også er det ikke farligt. Hvis det ikke er farligt, så lyder det som noget vi kan være ligeglade med, og er det farligt så forbyd rogn til konsum.
Jeg beklager mit lange indlæg. Jeg vil gerne have ført til protokols, at jeg undlod at skrive om pfas i æg fra hobbyhøns, og det absurd svage datagrundlag man havde til den anbefaling. Ligeledes at jeg lige har slettet et afsnit om æg, som jeg begyndte at skrive i min arrigskab. Nu tror jeg, at jeg går ud og rører ved noget græs, sammen med mine høns.