Jeg spurgte en russisk kollega der var hjemme på sommerferie om, hvordan den russiske befolkning kan acceptere den slags tab.

Han siger at der er flere ting i det, for det første er tallene ikke offentlige, for det andet så prøver de fleste at tænke på noget andet, og for det tredje så er den almindelige russer grundlæggende ligeglad med sine naboer, tænker kun på sin egen lille familie.

Han virker ikke optimistisk ift at russerne pludseligt skulle få nok og gøre noget mod regimet, de fleste støtter krigen uden egentlig at reflektere over det.

Han kommer langt østfra, det kan være det et anderledes tættere på Moskva og Ukraine.