Kampen om Grønland

Forsvarsaftale med USA er ’total sejr’ for Danmark og Grønland, mener Arktis-ekspert I en aftale, der forventes underskrevet ved FN i næste uge, har præsident Trump droppet sit krav om USA’s suverænitet over Grønland. I stedet bliver forsvarsaftalen fra 1951 opdateret med to punkter Skrevet af: Martin Burcharth USA-korrespondent, Boston

Ifølge statsminister Mette Frederiksen styrker aftalen, der endnu ikke er offentliggjort, »vores fælles sikkerhed i Arktis og det nordatlantiske område«. Ifølge statsminister Mette Frederiksen styrker aftalen, der endnu ikke er offentliggjort, »vores fælles sikkerhed i Arktis og det nordatlantiske område«. Thomas Traasdahl/Ritzau ScanpixFoto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix 19. september 2026

Kampen om Grønland En del af serien »En total sejr for Danmark og Grønland. Det er lykkedes at nå frem til et diplomatisk kompromis med Trump-regeringen, som ikke kompromitterer de to landes suverænitet.«

Det konstaterer den amerikansk Arktis-ekspert Marisol Maddox, der er seniorstipendiat i arktiske anliggender ved Dartmouth College i New Hampshire, i en kommentar til den sensationelle nyhed fredag, at præsident Donald Trump formelt har opgivet at »tage kontrol med Grønland«, som han adskillige gange har formuleret som sit ønske.

Sent fredag eftermiddag i Washington, D.C. lagde Trump et opslag ud på sociale medier. Heri skriver han, at USA har indgået en aftale med Danmark og Grønland, der giver USA »permanent kontrol over Grønlands sikkerhed og over alle andre behov … uden at det vil koste USA noget«.

Aftalens indhold var endnu ikke blevet offentliggjort sent fredag aften amerikansk tid. I Danmark bekræftede statsminister Mette Frederiksen (S) i en forsigtig formulering, at »de tre regeringer ventes at underskrive aftalen i næste uge i forbindelse med FN’s Generalforsamling«.

Hun præciserede, at aftalen »styrker vores fælles sikkerhed i Arktis og det nordatlantiske område og dermed også er god for NATO og Europa«, samt at den »anerkender Kongerigets suverænitet og territoriale integritet og det grønlandske folks ret til selvbestemmelse«.

Formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, var ligeledes en kende forbeholden i sin udtalelse. Her skriver han, at »vi er ved at indgå en aftale, der sikrer og styrker sikkerheden for Grønland, Danmark, USA og den vestlige alliance«.

I modsætning hertil bekendtgjorde Trump i sin meddelelse, at aftalen allerede er indgået.

»De danske og grønlandske regeringer gør ret i at tage forbehold, indtil dokumentet er blevet underskrevet,« pointerer Marisol Maddox.

Hun har på afstand fulgt forhandlingerne på embedsniveau mellem de tre lande. De startede efter en dansk og grønlandsk delegations møde med USA’s vicepræsident, JD Vance, og udenrigsminister Marco Rubio tidligere i år, hvor man blev enige om at nedsætte en arbejdsgruppe.

Opdatering af forsvarsaftalen fra 1951 På basis af Trumps meddelelse og en kort kommentar fra Marco Rubio ser aftalen ud til at være en mindre opdatering af forsvarsaftalen mellem USA og Danmark fra 1951. Det var præcis, hvad København og Nuuk sigtede efter.

»USA ville have suverænitet over de områder, rumbasen i Pituffik og nye baser omfatter. Det har Trump ikke fået, og det er en kæmpe sejr for danskerne og grønlænderne,« vurderer Maddox.

Det er imidlertid uvist, hvorvidt USA i den nye aftale skal indhente godkendelse fra de danske og grønlandske regeringer til at bygge nye baser i Grønland.

Uden direkte kendskab til ordlyden i aftalen er det uvist, hvorvidt Danmark har besluttet at droppe en bestemmelse i forsvarsaftalen af 1951, der forudsætter formel dansk godkendelse af bygning af nye amerikanske forsvarsområder i Grønland.

Det antyder Trump, at den danske regering har gjort. Præsidenten skriver, at »USA FOR ALTID vil have fuld mulighed for at gøre det, der er nødvendigt i Grønland, for at sikre og forsvare Grønland og USA’s sikkerhed«.

Det kan formentlig blive en politisk udfordring for Naalakkersuisut at forsvare overfor befolkningen, at USA får ret til at bygge baser, hvor man vil, uden grønlandsk forhåndsgodkendelse.

To indrømmelser til USA Derimod kan det med sikkerhed fastslås, at den opdaterede forsvarsaftale tilstår USA to indrømmelser, understreger Marisol Maddox.

»Den vil sikre, at USA’s mulighed for at have sit militær udstationeret i Grønland fortsætter, hvis Grønland en dag skulle vælge at blive selvstændig. Og den forbyder investeringer fra ikkeallierede lande, hvilket vil sige Kina og Rusland.«

»Det er nyt,« tilføjer hun.

Nu er det så spørgsmålet, hvorvidt Trump-regeringen rent faktisk vil søge Kongressen om at udvide den militære tilstedeværelse i Grønland. I sit opslag bedyrer Trump, at USA »straks vil begynde at forberede en stor militær tilstedeværelse på et egnet sted i Grønland, af hvilke der er mange«.

Men det er ikke en enkel sag, påpeger den arktiske militærekspert.

»Trump skal søge om bevillinger fra Kongressen. Det bliver enormt dyrt at bygge hel ny infrastruktur i et udfordrende terræn og klima. Hvem vil udstationeres sådant et sted – og måske uden familien,« spørger Maddox.

Og hun tilføjer: »Det giver ingen mening at sende en masse amerikanske soldater til Grønland, med mindre der foreligger en risiko for en invasion fra et fremmed land.«

Radar og droner fra Danmark Det vigtigste militære tiltag er allerede undervejs. Som en del af den danske regerings forsvarsplan for Arktis skal der opstilles en radar i det sydøstlige Grønland. Den vil dække over et område, som hverken radaren på den amerikanske Pituffik-base eller en radar på Færøerne er i stand til.

Herudover planlægger man fra dansk side at indsætte overvågningsdroner i Grønland.

Umiddelbart ser det ikke ud til, at der på nuværende tidspunkt foreligger en ekstern trussel mod Grønland og dermed Nordamerika, der nødvendiggør en ekstra militær indsats fra USA.

Det bringer derfor spørgsmålet på bane, hvorfor præsident Trump har stillet sig tilfreds med denne aftale, når han øjensynligt scorer så få konkrete gevinster i forhold til sit oprindelige ønske om at overtage Grønland.

Marisol Maddox er ikke i tvivl.

»Der er midtvejsvalg om kort tid i USA, og republikanerne står til at tabe. Trump er ved at drukne i dårlige nyheder. Her og nu havde han brug for at præsentere en god nyhed – og kalde den for en stor sejr for USA. Og det var let, fordi modparten ikke var en fjende, men to allierede lande.«